Jeg har haft rigtig mange problemer med at poste mine updates, men nu er det endelig lykkedes mig at faa lagt uge 1 ud... – God laese-lyst: FØRSTE UGE Den første uge er gået, og den er gået stærkt! – Og godt! Eleverne er super søde og virkelig dygtige – meget dygtige – og det er dejligt at arbejde med dem! Allerede inden den første undervisningsdag mødtes vi (min assistent og jeg) med Lilianne, som har været tovholderen på ISA (universitetet i Havana). Det var dejligt endelig at møde hende efter så mange e-mails, der er gået frem og tilbage. Dagen efter inden undervisningen viste hun os rundt på ISA. Det er et stort og meget smukt område! Vi hilste på dekanen, Osvaldo Cano, som jeg også har været i en hel del e-mail kontakt med, og det var godt også at hilse på ham og få sat ansigt på. Vi har fået en rigtig god og varm velkomst, både fra universitetets og elevernes side, hvilket er dejligt! – Og dejligt at mærke deres interesse for workshoppen og glæde over, at jeg udbyder den. Min største bekymring før start var, om mine spansk kundskaber var tilstrækkelige. Om sproget ville blive et problem... – Men det skulle vise sig, at det ikke var det største problem. I hvert fald ikke til at begynde med. Derimod var der andre problemstillinger, der dukkede op, og som kom meget mere bag på mig. F.eks. havde eleverne svært ved at give hinanden plads og svært ved at lytte til hinanden – og engang imellem også lidt svært ved at koncentrere sig. Derfor var jeg nødt til at ændre lidt i mit program, og begyndte med at lære dem at lytte til hinanden. Vi arbejdede med forskellige lytte- og fortælle øvelser og også med koncentrationsøvelser og fokusøvelser. – Øvelser de gik til med interesse og dygtighed! – Og som uden tvivl havde en effekt fremadrettet! Der opstod vanskeligheder med sproget, men vanskeligheden lå mest af alt i, at de ofte talte meget i munden på hinanden, og jeg derfor mistede tråden. Den sidste dag (torsdag) i første uge afbrød vi undervisningen før tid pga. netop dét, og vi tog en snak med eleverne om, at det var et problem, fordi vi ikke forstod sproget, når så mange talte på samme tid. Vi havde en rigtig god snak, og eleverne blev meget opmærksomme på, at de selv skulle hjælpe med at løse problemet, og de var meget klar på, at de skulle være med til at få det til at fungere. | Eleverne er, som allerede nævnt, enormt dygtige, og det overraskede mig lidt. Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg havde forventet, men jeg var i hvert fald overrasket over, hvor dygtige de faktisk er! Derudover kendte de fleste godt Augusto Boal og også til en del af hans teorier, hvilket gjorde, at jeg kunne lægge min angst for at nævne hans navn, og ikke mindst for at nævne ordet ”undertrykkelse” fra mig. Ordet undertrykkelse kunne sagtnes bruges, men jeg brugte det dog stadig med omtanke og havde med hver gang, at der lå mange ting i ordet. Da jeg spurgte dem, hvad det kunne betyde for dem, nævnte de f.eks. ”Manglende ytringsfrihed”, ”magtesløshed” og ”angst”. – Ord, som jeg selv har haft i baghovedet som synonymer. Det var virkelig rart, at der ikke behøver være nogen berøringsangst overfor dét ord. Det gør det hele lidt lettere. I den første uge arbejdede vi en del med Billedteater, men vi nåede også at se på et par eksempler af Forumteater. – Og så havde vi en enorm spændende snak om Usynligt Teater og alle de temaer, der dukkede op hos eleverne. Herunder økonomi, turisme og imigration. Jeg gennemgik desuden en del af teorien omkring De Undertryktes Teater, og det var en enorm lettelse at kunne gøre det, uden at skulle tænke det skulle være en ”censureret gennemgang”. Jeg er meget overrasket over, hvor meget eleverne generelt fortæller. Hvor mange historier de har. Historier, der gør stort indtryk på både Amalie (min assistent) og mig. Historier om frustrationer over bl.a. økonomi og rettigheder. Alle har de et ønske og et håb om, at tingene vil ændre sig. På samme tid er det tydeligt, at de ikke helt tror på det…. Og det er jo netop her, at netop Forumteater bliver et rigtig interessant redskab J Jeg glæder mig meget til at arbejde med videre eleverne – og ikke mindst til at have dem med til Trinidad. Aftalen med folkene dér er nemlig faldet endeligt på plads. SÅ dejligt! Det er en STOR ting! Vi er derfor i gang med at finde løsninger, der også kan gøre det muligt økonomisk… Helt generelt går det hele godt. Jeg er glad! Det er så vildt, at have haft gang i forberedelserne til projektet i så lang tid, og nu er jeg midt i det! Det er stort! Jeg klapper mig selv på skulderen! – Det må jeg nemlig godt :-) |
0 Comments
Leave a Reply. |
Marie Louise HenriksenBachelor i Dramaturgi & Retorik og Formidling. Cand. Mag. i Dramaturgi med speciale i "Forumteater i Cuba". Arkiv
May 2013
Kategorier |